BEZZERWIZZER Familie
I BEZZERWIZZER Familie skal forældre og børn dyste mod hinanden i alverdens paratviden. Spillet indeholder 2.400 spørgsmål og byder dermed på mange timers underholdning for hele familien. Børn og voksne kan quizze på lige fod, for til alle spørgsmålene er der en ledetråd, der kun er til børnene. Og som noget helt nyt er spillepladen spækket med flotte billeder, der bruges i både spørgsmål og ledetråde. Så både store og små skal være på dupperne for at vinde titlen som familiens Bezzerwizzer.